Status fra temagrupperne om installationer
Det er et lovkrav, at der skal være ventilation i alle rum. Gruppen har diskuteret hvad det vil betyde med hensyn til træk og støj, kanalføring m.v. Det var bl.a. et ønske, at man kan regulere styrken af udsugningen, så der sker en regulering i de forskellige rum.
Derudover blev der talt om driftudgifter, placering af målere og hvordan man tager hensyn til, at der bor flere familier i nogle huse. Skjulte rør og kanaler var også et ønske fra gruppen.
Status fra temagruppen for badeværelser
Gruppen har drøftet badeværelsernes funktion, hensigtsmæssig indretning, udseende og den daglige drift.
Temagruppen ønskede sig hylder og skabe som en del af standardløsningen, og nye afløb til både brus, vaskemaskine og håndvask i alle badeværelser - både i stuen og på første sal. Der blev også drøftet fordele, ulemper og muligheder for skjult rørføring, gulvvarme og forskellige tilvalg i badeværelserne som for eksempel badekar.
Status fra temagruppen for facader
Der har været gode diskussioner om ensartethed versus forskellighed i facadeudtryk og materialevalg. Der er et ønske om, at vi skal være så ambitiøse som muligt omkring bæredygtighed og miljø.
Status fra temagruppen for udearealer
Overordnet blev der talt om, at fastholde en landskabsstruktur der giver mulighed for både privatliv og fællesskab. Det var et ønske fra gruppen, at fællesarealerne prioriteres højt.
På et senere møde vil landskabsarkitekterne komme med et plantekatalog, der illustrerer hvor hurtigt vi kan få genetableret frodighed i området. Det var også et ønske fra gruppen.