Gå til indhold

Tidsplan

Ud fra din adresse kan du se, hvornår du kan forvente at blive genhuset, og hvornår du kan regne med at flytte hjem igen.
Hent tidsplanen her.

Forskel i datoer
Du skal være opmærksom på, at der kan være forskel på den dato, du ser på tidsplanen og den dato, du får oplyst i brevet, når vi varsler dig hjem. Det skyldes, at datoen her på hjemmesiden er det allertidligste tidspunkt, du kan forvente at flytte hjem til din nye bolig. Men som vi efterhånden ved, kan der ske ændringer til tidsplanen, og derfor skal du altid rette dig efter den dato, du får oplyst i dit brev om hjemvarsling.

’Hjemvarslingsbrev’
Når vi ved, hvornår du helt præcist kan flytte hjem, modtager du det, vi kalder for et hjemvarslingsbrev. Du skal regne med at få brevet cirka seks uger før, du kan flytte hjem.

I brevet står der også, hvornår du senest skal være flyttet fra din genhusningsbolig. Selvom du skulle stå i en situation, hvor du både har adgang til din genhusningsbolig og din nye bolig, skal du ikke betale husleje begge steder. Du skal dog være klar over, at du betaler for forbrug af el, vand og varme fra den dag, du får nøglerne til din nye bolig – også selvom du stadig bor i din genhusningsbolig.

Nøgleoverdragelse
Galgebakkens ejendomskontor kontakter jer beboere og sammen aftaler I en dato for, hvornår du kan få nøglerne til din nye bolig. Så snart du har fået nøglerne, kan du bruge din nye bolig.

Er planen endelig?
Vi prøver så godt det er muligt at give dig en dato for, hvornår du skal genhuses og flytte tilbage til din renoveret bolig. Når det er sagt, så kan der ske ændringer i så stor en renovering som i Galgebakken. Derfor beder vi dig være opmærksom på, at der også til denne tidsplan kan ske ændringer