Gå til indhold

Når helhedsplanen i Galgebakken er gennemført vil boligerne have et mere tidssvarende forbrug. Alle boligerne vil i fremtiden have egne forbrugs- og energimålere, så man som beboer selv kan følge med i sit forbrug. Man vil også kun skulle betale for sit eget forbrug.

Efter helhedsplanen er gennemført, skal en uvildig energikonsulent vurdere husenes energimærke. Det er dog forventningen at A, B og C boliger alle i fremtiden vil have energimærket C. C betragtes som noget af det bedste, der kan opnås efter renovering af boliger opført i 60’erne og 70’erne. De nye D-boliger vil have energimærke A.