Gå til indhold

Da Danmark blev lukket ned midt i marts så det i første omgang ikke ud til, at indsatsen mod spredning af corona-virus ville få betydningen for Galgebakkens helhedsplan. Arbejdet med opførelsen af prøveboligerne fortsatte som planlagt.

Sådan er det imidlertidig ikke længere. Forsinkelser hos underleverandører kan betyde, at renoveringen af Galgebakken bliver forsinket. Aktuelt er udførelsen af prøvehusene udfordret, og deres forsinkelse kan komme til at forrykke hele tidsplanen, selvom noget tid vil kunne indhentes.

”Vi gør hvad vi kan for at mindske forsinkelsen mest muligt,” siger Seniorprojektleder i BO-VEST Kristian Overby. ”Men det ser desværre ud til, at vi kan få en forsinkelse på tre måneder”.

I disse dage forhandles der om tidsplanen. Når det er klart, hvad corona-virusen kommer til at betyde for Galgebakken helhedsplan vil det blive meldt ud på renoveringshjemmesiden galgebakken-renovering.dk og i et husstandsomdelt nyhedsbrev.

Separator icon