Når renoveringen går i gang, skal planter, fliser og anden indretning af haver, som man gerne vil beholde, flyttes.
Til det formål oprettes der en række plantehoteller. Det er pladser i Galgebakken, som reserveres til opbevaring af beboernes planter, egne fliser, terrassebrædder mv.
Det er beboernes eget ansvar at passe planter, der er opbevaret på plantehotel.
På seneste HPU-møde, der var nummer 70 i rækken, præsenterede rådgiver forslag til hvor disse plantehoteller kan placeres. HPU kommenterede og forslog ændringer.
Du vil blive nærmere informeret om hvilket plantehotel du kan bruge, osv. når renoveringen nærmer sig.
