Gå til indhold

Galgebakkens Organisation
Det er som bygherre Vridsløselille Andelsboligforenings(VA) ansvar at arbejdet gennemføres på en forsvarlig og korrekt måde. VA har bedt BO-VEST om at varetage den daglige styring af projektet. BO-VEST har på vegne af bygherre antaget en række rådgivere til varetage projektering, fagtilsyn mv. og en totalrådgiver til at gennemføre opgaven.

Den ansvarshavende på Galgebakken, for at anvise og kontrollere udførelsen med at fjerne asbestholdigt materiale i forbindelse med renoveringen, varetages af Miljøfirmaet Eggersen Miljø og Sikkerhed i rollen som Arbejdsmiljøkoordinator. Dette firma er underrådgiver til totalrådgiverfirmaet NOVA5 arkitekter og Eggersen Miljø og Sikkerhed har ingen kontraktmæssige bindinger til Hovedentreprenøren eller nedrivningsfirmaet.

Organisationsmæssigt kan den lovpligtige arbejdsmiljøkoordinator i udførelsesfasen være en del af rådgiverteamet som på Galgebakken eller som en ydelse der ligger under hovedentreprenøren. For Galgebakken er det et helt bevist valg fra BO-VEST at ydelsen ligger under rådgiverteamet, så denne er en uafhængig kontrolinstans i forhold til den udførende entreprenør.

 

 

Separator icon

Eggersen Miljø og Sundhed
Henrik Eggersen startede firmaet for over 20 år siden, og de er i dag et af landets førende miljørådgivningsfirmaer indenfor miljø- og sikkerhedsrådgivning ved byggeri og asbestsanering.

Henrik har været tilknyttet rådgiverteamet i projekteringsfasen og bistået med analysen og handlingsplaner for hvordan miljøsanering og herunder asbestsanering på Galgebakken skal varetages af de udførende.

Siden renoveringen startede op i januar, har Henrik varetaget arbejdsmiljøkoordinering for entreprenørens arbejder. Dette omhandler blandt andet, ugentlige sikkerhedsmøder, sikkerhedsintroduktionsmøder for samtlige arbejder på pladsen, sikkerhedsopstartsmøder for alle arbejder, ugentlige sikkerhedsrunderinger og uanmeldte kontrolbesøg.

Alt sammen med henblik på at sikre at de arbejdsmiljømæssige forhold på Galgebakken er i orden både for de udførende håndværkere og beboer.

Asbestsanering
Billeder nedenfor viser et eksempel på hvordan asbestsanering på Galgebakken foregår. Her er arbejdsområde hvor der udføres nedrivning af asbestholdigt materiale, opbygget som et aflukket telt som sikre, at asbestpartikler ikke bliver spredt til det omgivende miljø. Den udførende har egnede værnemidler på i form af dragt, masker og handsker så han heller ikke bliver eksponeret.
Efter de asbestholdinge materiale er pillet ned fra bygningen bliver de forsvarligt forsejlet i plastik og transporteret væk fra Galgebakken.

Separator icon