Hvad er genhusning?
Galgebakkens beboere skal genhuses i forbindelse med renoveringen af boligområdet. Renoveringsarbejder bliver så omfattende, at det ikke er muligt, at blive boende mens det står på.
Det betyder, at du skal bo et andet sted i en periode, mens dit hus renoveres. Du har ret til en passende genhusningsbolig. Det vil sige en bolig, der i størrelse passer til det antal mennesker, der er i din husstand.
Her på siden kan du læse mere om genhusningen.
Du kan også vælge genhuse dig selv i f.eks. et sommerhus eller hos venner.
Du får dækket rimelige udgifter til flytningen, og BO-VEST forsøger så vidt muligt at genhuse dig på den måde, der passer bedst til dig og din familie. Læs mere om den økonomiske del af genhusningen.