Gå til indhold

Varme og ventilation i A-boligerne

I forbindelse med renoveringen vil A-boligerne få installeret et ventilationsindlæg. Samtidig vil der være et lavere energiforbrug, som betyder en besparelse på varmeregningen.  

Ventilation

Ventilation og varmeveksler placeres i A-boligens entre. Det samlede skab har forskellige udformninger alt efter boligens størrelse. Du kan se placeringen på plantegningerne af de forskellige boligstørrelser.

Læs mere om indretning og ruminddeling i A-boligen

Varme

Efter helhedsplanen vil der til opvarmning af A-boligerne skulle bruges mindre energi end i dag. Det betyder en besparelse på varmeregningen. 

Vi har alle forskellige vaner i forhold til opvarmning. Nogle kan lide det varmere end andre. Nogle er hjemme i løbet dagen, mens andre er på arbejde. Energiberegningen er lavet ud fra, at man har en indvendig temperatur på 20 grader i hele boligen hver dag igennem hele året.

Beregningerne af de fremtidige omkostninger herunder tager udgangspunkt i, at der bor:

  • En voksen i en A1- og A2-bolig
  • To voksne i en A3-bolig
  • To voksne og to børn eller tre voksne i en A4- og A5-bolig

 

 

Typisk
varmeregning før helhedsplanen
pr. år

Typisk forbrug
før helhedsplanen
pr. måned

Forventet
forbrug efter helhedsplan
pr. år

Forventet
forbrug efter helhedsplan pr. måned

A1

6.000 kr.

500 kr.

2.822 kr.

235 kr.

A2

7.800 kr.

650 kr.

3.691 kr.

308 kr.

A3

13.200 kr.

1.100 kr.

8.791 kr.

733 kr.

A4

14.400 kr.

1.200 kr.

10.082 kr.

840 kr.

A5

18.000 kr.

1.500 kr.

12.107 kr.

1.009 kr.

Hvis der i en A4- eller A5-bolig kun bor to voksne, kan der fratrækkes ca. 500 kr. fra den årlige udgift, fordi man så vil have et lavere forbrug af varmt forbrugsvand.

Hvis man har en højere temperatur i sin bolig end 20 grader vil varmeregningen tilsvarende blive højere, da varmen vil skulle køre ved større styrke og i større dele af året. Ved 22 grader vil varmeforbruget være ca. 20% højere, hvilket vil koste mellem 500-2.000 kr. ekstra om året alt efter boligens størrelse.

Her skal du dog huske, at hvis du også i dag varmer boligen op til 22 grader, har du også et højere nuværende forbrug og varmeregning, end der står i skemaet. Din besparelsen vil derfor stadig være markant.